Danske lejre

Danbat HQ - Camp Bülow

Hovedkvarteret for DanBat var placeret i den lille by Kostajnica ved floden Una, der udgjorde grænsen mellem Bosnien og Kroatien / Krajina. Lejren var den andenstørste af de danske lejre.

Lejren i Kostajnica blev moderniseret kraftigt under hold 4, hvor man købte perlegrus og fliser af de lokale for benzin og diesel. Noget, de ikke blev ret populære på i de andre lejre.

Lejren havde også Dutch Signal Detachment i Fort Knox inden i Camp Bülow foruden UNCIVPOL Station 7 uden for lejren, der havde 18 politibetjente fra forskellige nationer tilknyttet. Inde midt i byen lå DanBats infirmeri i nogle bygninger.

Indtil midten af hold 3 boede personel i øvrigt i det såkaldte "gule hus" bestående af en tidligere brandstation. Senere under hold 3 blev alt personel flyttet til selve lejren.