De gode, de onde og de grusomme...

Hvem er skurkene?

I en krig som den i det tidligere Jugoslavien er det svært at udpege, hvem der egentlig er skurkene i krigen. Som min gamle chef sagde: "Der er 3 skurke: Kroaterne, serberne og muslimerne". Men hvem er mest skurk og er de alle lige meget skurke?

Hjemmefra var vi som en del af vores træning til den internationale tjeneste oplært i, at det var serberne, der var nogle banditter. Det var dog ikke dem, vi havde flest problemer med. Krajina-serberne holdt deres aftaler eller oplyste i god tid, hvir de havde tænkt sig at bryde dem. Omvendt var kroaterne ikke til at stole det mindste på.

Den første danske soldat der blev alvorligt såret, blev skudt af en muslim. Dermed rykkede vores billede af muslimerne som de store tabere sig et godt stykke, når det blev sammenholdt med foruroligende rapporter om grufulde slagtninger i Bosnien, udført at muslimske grupper.

Ligeledes findes mange rapporter om udrensninger og koncentrationslejre begået af de bosniske serbere. Der har ikke være tilsvarende omkring kroaterne - men i 1995 var det en kroatisk kampvogn der dræbte den danske soldat Gamborg med direkte skydning, og talrige øjenvidneberetninger - bl.a. fra danske soldater - kunne fortælle, at de kroatiske styrker var nødesløse overfor de flygtende civile krajina-serbere. Bl.a. tromlede de mange ned med deres kampvogne, når de rykkede frem, ligesom flygtningekolonnerne blev beskudt med artilleri og tunge våben.

Krajina-serberne gjorde selv kort process med likvideringer, før de flygtede under Operation Storm, og selv de katolske grupper begik overgreb.

Det vil dog være umuligt at stemple en hel gruppe som onde. Vores tolk fra Topusko, Jelena, er en sød pige og serber. På ingen måde kan nogle af grufuldhederne forbindes med hende. Men er derfor nød til at ignorere opdelingen i befolkningsgrupper og i stedet se på den enkelte persons gerning.