NATOs sikring af luftrummet over Bosnien-Herzegovina

Operation Deny Flight

Operation Deny Flight forløb fra den 12 april 1993 til 20 december 1995 med det formål at sikre luftrummet over Bosnien-Herzegovina - den såkaldte "No Fly Zone". Senere blev Deny Flight udvidet i samarbejde med NATO for at sikre luftstøtte til de fredsbevarende FN styrker samt efter behov kunne foretage luftangreb mod udvalgte mål.

Historisk set var Operation Deny Flight også den første gang siden den kolde krig, at NATO for alvor var engageret i krigshandlinger, først med en luftkamp mellem jagerfly over Banja Luka, og senere ved bombning af mål ved Gorazde.

Operationen skabte dog også spændinger mellem FN og NATO, da FN soldater på et tidspunkt blev taget til fange og brugt som levende skjold ved bombemål.

Igennem de næsten 1.000 dage operationen forløb, blev der foretaget i alt 100.420 flyvninger, heraf var de cirka 21.000 træningsmissioner.

Den 28 februar 1994 skød NATO jagerfly fire serbiske fly ned i Banja Luka episoden, der overtrådte denne No Fly Zone.