NATOs sikring af luftrummet over Bosnien-Herzegovina

Operation Deny Flight forløb fra den 12 april 1993 til 20 december 1995 med det formål, at sikre luftrummet over Bosnien-Herzegovina, der var blever erklæret som en "No Fly Zone" for de stridende parter.

Senere blev Deny Flight udvidet i samarbejde med NATO for at sikre luftstøtte til de fredsbevarende FN styrker, samt efter behov at kunne foretage luftangreb mod udvalgte mål.

Historisk set var Operation Deny Flight også første gang siden den kolde krig, at NATO for alvor var engageret i krigshandlinger, først ved en luftkamp mellem jagerfly over Banja Luka, og senere ved bombning af mål ved Gorazde.

Operationen skabte dog også spændinger mellem FN og NATO, da FN soldater på et tidspunkt blev taget til fange og brugt som levende skjold ved bombemål, blandt andet da de hollandske FN styrker forsøgte at afværge serbernes forberedelse til indtagelse af Srebrenica.

Igennem de næsten 1.000 dage operationen varede, blev der foretaget i alt 100.420 flyvninger, heraf var de cirka 21.000 træningsmissioner.

Den 28 februar 1994 skød NATO jagerfly fire serbiske fly ned ved Banja Luka episoden, da de havde overtrådt denne No Fly Zone.

Luftkamp ved Banja Luka

Banja Luka episoden fandt sted den 28. februar 1994, hvor seks jagerfly af typen J-21 Jastreb fra den serbiske hær blev eftersat af to F-16 jagerfly fra det amerikanske luftvåben, nær Banja Luka i Bosnien. Fire af de serbiske fly blev skudt ned.

Et NATO Airborne Early Warning (NAEW) fly opfangede klokken halv syv om morgenen uidentificerede fly på radaren syd for Banja Luka, mens det fløj i Ungarns luftrum. To NATO-fly af typen F-16 med kodenavnene "Black 03" og "Black 04", fra det amerikanske 526th Fighter Squadron "Black Knights", 86th Fighter Wing med base i Aviano, blev sendt til området, hvor de eftersatte seks J-21 Jastreb og to J-22 Orao jagerfly, der var i gang med at angribe militær fabrikken "Bratstvo" i Novi Travnik.

I overensstemmelse med FN og NATO reglerne, blev flyene to gange beordret til at lande eller omgående forlade den "No Fly Zone" de befandt sig i, men begge gange blev ordren ignoreret. Imens fortsatte flyene med at smide bomber mod deres mål på landjorden. Da der blev begået krigshandlinger, fik de to F-16 fly omgående tilladelse fra Combined Air Operations Center til at angribe de fjendtlige fly.

De serbiske Jastrebs fløj herefter nordpå mod deres base. Klokken kvart i syv indledte de to NATO-fly et angreb mod disse. Kaptajn Robert G. Wright affyrede et AIM-120 AMRAAM missil, der ramte og nedskød den ene Jastreb, der fløj i 5.000 fods højde. De resterende serbiske Jastreb fly dykkede til et par hundrede fods højde for at bruge det kuperede terræn til at skjule sig på radaren og dermed kunne flygte tilbage til luftbasen i Udbina. Kaptajn Wright indhentede flyene og kom inden for skudvidde til at kunne bruge hans AIM-9 Sidewinder missiler. Han affyrede to varmesøgende Sidewinder missiler, der ramte den anden og tredje Jastreb.

Kaptajn Wright overlod nu den efterfølgende eftersætning til det andet fly og piloten kaptajn Scott F. "Zulu" O'Grady (der et år senere selv blev skudt ned af et bosnisk-serbisk jord-til-luft missil), der havde fløjet længere oppe for at dække Wright.

O'Grady dykkede til samme højde og affyrede et AIM-9M missil, der ikke formåede at låse på sit mål og derfor ramte forbi. Begge NATO-fly var nu tæt på "bingo fuel" - det punkt, hvor flyene ikke ville have nok brændstof til at kunne flyve tilbage til deres udgangspunkt - så de afbrød kampen for at tanke brændstof ved en KC-135 Stratotanker, der cirklede rundt over Atlanterhavet.

Ved samme tid nåede to andre F-16 fly fra 526th Fighter Squadron området, bestående af "Knight 25" og "Knight 26", der var blevet guidet til positionen af AWACS. Klokken ti minutter i syv lykkedes det Stephen L. "Yogi" Allen i "Knight 25" at lægge sig bag ved de resterende tre Jastrebs. Han affyrede et Sidewinder missil der nedskød den fjerde serbiske Jastreb.

På dette tidspunkt var de serbiske fly så tæt på at forlade Bosnisk luftrum, at eftersætningen blev stoppet. De to resterende serbiske fly landede i Udbina Air Base i Krajina, den serbisk besatte del af Kroatien.

De serbiske piloter fra Jastreb flyene var:

  • Kaptajn Ranko Vukmirović, der blev dræbt.
  • Kaptajn Zvezdan Pešić, der blev dræbt.
  • Kaptajn Goran Zarić, der blev dræbt efter at have forladt flyet via katapult i lav højde.
  • Major Uroš Studen, katapulterede nær Jajce og overlevede.
  • Kaptajn Zlatko Mikerević, katapulterede nær landsbyerne Bravsko og Crkveno og overlevede.
  • Kaptajn Zlatan Crnalić, landede i Udbina Air Base med en kraftigt beskadiget J-21 Jastreb.

Nedskydningen af et NATO F-16 fly

Mrkonjić Grad episoden var nedskydningen af et United States Air Force F-16 fly med et bosnisk-serbisk SA-6 jord-til-luft missil nær Mrkonjić Grad i Bosnia-Herzegovina, den 2. juni 1995. Piloten i flyet var Scott O'Grady, der skød sig ud med katapult og blev reddet seks dage senere, den 8. juni.

Filmen Behind Enemy Lines er løst baseret på denne begivenhed.

Piloterne i de to involverede fly var Scott "Zulu" O'Grady kaldet "Basher 52", og Robert G. "Wilbur" Wright kaldet "Basher 51". der var på en patrulje flyvning i Bosnien. Serberne havde i det skjulte flyttet et missilbatteri sydpå for at lægge en fælde for indkomne NATO-fly på patrulje. De tilsluttede batteriets radar i sidste øjeblik, hvorved de to F-16 fly kun havde få sekunder til at lokalisere batteriets position, og affyrede to SAM mod flyene.

O'Grady blev af cockpittet alameret om, at to missiler var på vej, men han kunne ikke selv se missilerne. Det første missil eksploderede imellem de to fly, mens det andet missil ramte O'Grady's fly midt på. Da hans fly brækkede i stykker, skød han sig ud med katapult.

Da O'Grady landede, afmonterede han sig sin faldskærm og flygtede ind i skovene. Her lagde han sig fladt ned og dækkede sit hoved med hans handsker af camouflagestof, så han ikke umiddelbart kunne ses. Efter et par minutter passerede en dreng og en mand uden at opdage ham, og kort efter en gruppe bevæbnede mænd, der ledte efter ham.

O'Grady undgik at blive opdaget. Dette skyldes til dels hans militære træning i overlevelse og i at skaffe vand og mad og undgå situationer, der kunne give skader, da han ikke havde medbragt sit overlevelsesudstyr på flyvningen.

O'Grady afventede at kalde over radioen efter hjælp. Han havde lært, at nedskudte piloter ofte blev fanget efter at have kaldt efter hjælp for tidligt, hvorved de afslørede deres position. Først den 6 juni signalerede han sin position med hans radio. Den 8. juni blev han reddet af United States Marines, 24th Marine Expeditionary Unit, fra USS Kearsarge.


Årstal: 1995

Kilde: https://www.unprofor.dk/krigen/operation-deny-flight/