Bogudgivelser og anden litteratur omkring FN og borgerkrigen i ex-Jugoslavien

På Kanten

- med livet som indsats

Forfatter: Maria Rørbæk Udgivet: 24-10-2007
Forlag: Schultz Forlag - Gyldendal Oplag: 1. udgave, 1. oplag
Sideantal: 165 sider Format: Hæftet
Pris ca.: DKK 199,- Sprog: Dansk
Status: I salg ISBN: 87-609-1648-6

Beskrivelse

Der er konstant danskere udsendt til krigs- og katastrofeområder. Som diplomater, nødhjælpschauffører, hjælpearbejdere – og ikke mindst fredsbevarende styrker – indgår de i et vigtigt internationalt arbejde. Langt væk fra familien og hverdagen i Danmark.

En række danskere fortæller åbenhjertigt og ærligt om oplevelser på den anden side af mellemmenneskelige skel, om naturmæssige katastrofer, om glæde midt i den dybeste sorg, om kynisme og naivitet, om mørket og om lyset.

Hvad driver helt almindelige danskere ud i ualmindelige situationer, og hvilke konsekvenser har det for deres familier og fremtidige liv?

I bogen På kanten – danskere udsendt til krig og katastrofe, der udkommer på FN-dagen, følger vi 12 danskere, som trods vidt forskellige baggrunde og erhverv har det til fælles, at de ønsker at gøre en forskel og leve et meningsfyldt liv – også selv om det betyder, at det er et liv på kanten.

Medvirkende:
Vibeke Brix Christensen, læge
Marc Huusfelt, nødhjælpschauffør
Niels Østergaard, bygningsingeniør
Kirsten Savnik, hundefører
Anne-Sophie Dybdal, psykolog
Rasmus Tantholt, krigskorrespondent for TV2
Kirsten Nielsen, projektleder
Steen Holger Hansen, retsmediciner
Elsebeth Kolstrup, lærer og tandplejer
Merete Engells, sygeplejerske
Thomas Tørnqvist, tidligere FN-soldat
Henrik Kolstrup, tidligere karrierediplomat i FN-systemet