Tilbage til Bosnien

Af turleder Svend Aage Olsen.
Udgivet første gang i Baretten nr. 5, 2013.

KSO`s 7. gruppetur til Bosnien i perioden 20. – 26. maj 2013

Det var 39 forventningsfulde deltagere, som mødtes på Vordingborg kaserne til velkomstarrangementet. Efter indkvartering bød undertegnede velkommen og orienterede i samarbejde med aktivitetsudvalgets formand, Ib ”Myren” Jensen, om KSO. Dernæst blev gruppen orienteret om turens hovedpunkter og retningslinjer, og efter en dejlig middag og et par glas var det tidlig sengetid. En stor tak til konstabelmessens formand Otte og hjælper for en fantastisk støtte under traktementet.

Tirsdag morgen var der en lækker morgenbuffet i kasernens cafeteria, før bussen med chauffør Jan Jørgen kom for at transportere os til Kastrup lufthavn. Efter svære trængsler p.g.a. konflikt ved Croatia Airlines lykkedes det at komme til Sarajevo via Zagreb sidst på eftermiddagen. Vi manglede et par kufferter, hvilket blev taget med ophøjet ro, og de kom dagen efter. Indkvarteringen på Hotel Crystal, et lækkert, nyrenoveret hotel, gik også smertefrit.

Bustur i Sarajevo-området

Der var planlagt busture til de områder, hvor soldaterne havde forrettet tjeneste ved udsendelserne. Om onsdagen var det selve Sarajevo-området, der var fokus på. I forhold til tidligere år var skiområdet droppet, og vi kørte direkte til bobslædebanen fra vinter-Ol i 1984. Stort set alle gik – på opfordring – fra starten af bobslædebanen og til ca. midten for at danne sig et indtryk af ødelæggelserne og få fornemmelsen af, hvordan det er at sidde i en bobslæde på vej ned.

På vej tilbage stoppede bussen ved et strategisk godt sted, hvor de serbiske soldater havde stillinger under krigen. Derved fik gruppen et indblik i, hvor godt et overblik serberne havde ud over Sarajevo under belejringen. Ikke underligt, at granater og skud ramte de udpegede mål.

Efter en god frokost på hotellet var næste stop tunnelmuseet. Tunnelen var Sarajevo`s livline ud til den øvrige verden under belejringen i første halvdel af 90`erne. Sidste punkt var Zetra Stadion, hvor Camp Kronborg, opholdssted for hold 5, 6 og 7, lå. Zetra-området ser meget anderledes ud i dag. Selve den olympiske skøjtehal er genopbygget og fremstår flot og indbydende. Der var også tid til et cafebesøg med en lille kold. På vej tilbage mod hotellet guidede Thomas gruppen om bygninger m.v. langs Sniper-Street. Et meget populært indslag.

Bustur til Kiseljak og Mostar

Torsdag morgen satte vi kursen mod kiseljak, hvor vi gjorde holdt ved kurhotellet Dalmacija, hvor HQCOY hold 1 – 5 holdt til. Kurhotellet blev under vinter-OL i 1984 benyttet af alverdens journalister, der skulle dække OL. Derefter gik turen til Mostar, som var et rent turistbesøg for de fleste. Efter 3 timers besøg og hygge satte vi næsen hjemad. Køreturen var lang, men efter de udsagn, der kom fra deltagerne, var tiden givet godt ud.

Bustur til Doboj og Tuzla

Igen om fredagen skulle vi meget tidligt af sted. Ved Maglaj-tunnellen gjorde vi holdt for at mindes de to danske nødhjælpschauffører, som i 1993 blev dræbt netop der, da en nødhjælpskolonne blev angrebet med kampvognsgranater. Vores feltpræst Niels Peter Sørensen sagde nogle højtidelige ord, og vi sang ”Altid frejdig”. Ved højtideligheden blev der lagt en blomsterdekoration ved mindesmærket. En glædelig oplevelse var det, at der var ryddet op og trimmet ved mindesmærket for træfningen den 1. juni for 20 år siden.

Derefter kørte vi videre til Doboj, hvor vi først rundede Camp Valhalla, hvor vi fik mulighed for at gå rundt i området. Super, at alle lokale er så positive, når vi møder op og vil mindes ”gamle dage”. På tilbageturen stoppede vi ved de to smadrede kampvogne og PMV`en, der tidligere stod, hvor servicestationen i dag er bygget. Nostalgi så det basker, og der blev flittigt fotograferet. Derefter videre til North Pole Barracks, hvor vi fik lov til at besigtige lejren, hvor mange af vores deltagere havde gjort tjeneste. Jeg tror, at den lokale kommandant og hans folk sætter stor pris på vores besøg.

Som tak for at vi måtte besøge lejren, fik kommandanten overrakt ”dansk slipo”, en halv rød aalborg samt 6 snapseglas. Det tog kegler!

Så satte vi kursen mod Camp Dannevirke, hvor det lykkedes at komme ind til glæde for de deltagere, der havde forrettet tjeneste netop der. Efter et spændende gensyn kørte vi videre til Tuzla, hvor vi besøgte Camp Gønge, hvor de danske kampvognsenheder havde deres lejr i en lang periode. Hvem husker ikke Operation Bøllebank? Der mødte vi igen den hund, som på turen i 2011 havde bidt Thomas Svendsen. Denne gang var den åbenbart mere mæt, da den opførte sig noget pænere. Efterfølgende satte vi igen kurs mod Sarajevo ad bagvejen gennem et meget smukt, bjergrigt område.

Oplevelser på egen hånd

Lørdagen var afsat til oplevelser på egen hånd. Der var ingen, der havde lyst til at køre uden for Sarajevo. To valgte at leje mountainbikes. Resten tog ind til Sarajevo for at ”ose”, da de fleste trængte til at slappe af med en hygge-shoppetur i Sarajevo centrum.

Fællesarrangementer

Hver aften var der obligatorisk samling efter middagen. Formålet er at drøfte fælles oplevelser med de andre deltagere. Ligeledes var der aftalt små indlæg de tre af aftenerne. Onsdag havde vi besøg af Ole Hammer, ansat i EU-repræsentationen i Bosnien, og den danske konsul i Sarajevo, Mirza Durmisevic. Mirza fik et hurtigt udkald, hvorfor det var op til Ole at fortælle den spændt lyttende gruppe om Bosniens situation nu, og hvad der måske ventede i fremtiden. En fremtid, som umiddelbart ser lidt broget og usikker ud.

Torsdag var det så pens. læge Arne Skippers tur til at komme med et oplæg om veteranernes psykiske påvirkninger, og hvordan man kommer videre efter endt mission af Balkan-karakter. Oplægget var startskuddet til en suveræn aften med en heftig og følelsesladet debat. Gruppen har efterfølgende givet udtryk for, at det var en fantastisk spændende og givende aften.

Fredag aften fortalte vores feltpræst Niels Peter Sørensen om påvirkninger ved udsendelser samt om hans egne oplevelser som feltpræst.

Afslutning og hjemrejse

Søndag var det så hjemrejsedag, og hjemrejsen via Zagreb forløb uden problemer, bortset måske fra den lange ventetid i Zagreb, der var en nødvendig konsekvens af billetter til en fornuftig pris. Det var en flok trætte deltagere, der tog afsked henholdsvis i Kastrup lufthavn og på Vordingborg kaserne.

Tak til Henrik Holm, der brugte sin søndag aften til at køre os fra kastrup til Vordingborg.

Efter at have gennemgået evalueringerne fra turen kan det konstateres, at formålet er nået: ”der er flyttet nogle sten, og meget er sat på plads”. I ledergruppen kan vi konstatere, at gruppeturene til missionsområdet stadig giver mening!

Fra os fire ledere – Thomas, Niels Peter, Birgitte og Svend Aage – skal der lyde en stor tak til gruppen for en perfekt stemning under hele turen uden mislyde over anderledes og lange busture.

Kilde: Baretten, 5/2013
Oprindelsesår: 2013
Publiceret: 19. maj 2018