Af oberstløjtnant Per Rohde Nielsen.
Udgivet første gang i Hærnyt nr. 2, 1992.

Begyndelsen

Den 12. marts 1992 - en lun forårsdag – landede to danske officerer i Beograds Lufthavn, det var forfatteren og major G.T.C. Thorsen. De to officerer var de først ankomne - eller som man siger i FN-sproget: "First on the ground" - af de officerer, der skulle gøre tjeneste i Headquarters Sector North (HQ/SECTOR NORTH).

Indledningsvis blev vi, sammen med forkommandoer fra Danmark og andre lande, anbragt på en kaserne uden for Beograd. l løbet af et par dage kom flere til således, at HQ/SECTOR NORTH talte syv officerer - to danskere, to nigerianere og tre polakker. På kasernen, hvor vi skulle dele vilkår med jugoslaviske soldater, modtog vi en bred orientering om situation og opgaver. Orienteringerne blev ledet af oberst S. T. Harders, der var chef for Operationscentret i UNPROFOR. Opholdet på kasernen genkaldte erindringerne fra rekruttiden – indkvartering på 14-sengs stuer, tidligt op om morgenen, dejligt koldt vand i bruserne etc. Der var dog en forskel - de jugoslaviske soldater havde nattegn!

Den 15. marts ankom sektorchefen, brigadegeneral M.M. Bamaiyi fra Nigeria. Han havde gennemført sin første rekognoscering, og gav på grundlag heraf sin rekognosceringsbefaling til bataljonerne og den beskedne del af sektorstaben.
Vi fik herefter lejlighed til at præsentere os for chefen, som vi stort set skulle leve sammen med i døgnets 24 timer.

Den 16. marts rykkede vi ud fra Beograd med kurs mod sektorerne. De næste to uger forløb med rekognoscering for opgavernes løsning. Staben rekognoscerede for såvel HQ/SECTOR NORTH som for det nigerianske kontingents opgaver, idet forkommandoet fra Nigeria endnu ikke var ankommet. Indledningsvist var baserne etableret i henholdsvis Bihac i Bosnien-Hercegovina og i Topusko i Kroatien. Flere officerer dukkede efterhånden op, men i ganske lang tid manglede vi fortsat de nigerianske officerer, der skulle ankomme med hovedstyrken.

I denne tidlige fase viste der sig følgende problemer og udfordringer:

• Betydelige sprogbarrierer - enkelte officerer kunne næppe sammensætte en sætning på engelsk.
• Fastlæggelse af stabens og de enkelte stabsmedlemmers opgaver.
• Fastlæggelse af stabsprocedurer.

Sprogvanskelighederne er fortsat et problem, men da de fleste yngre danskere er fortrolige med engelsk, har de danske stabsmedlemmer i høj grad formidlet samarbejdet, således at opgaverne kunne udføres. Det bør her fremhæves, at den første betingelse for at arbejde i et internationalt hovedkvarter er et godt kendskab til engelsk. l den første tid fandt ingen af problemerne deres løsning - først og fremmest på grund af meget store forskelle i uddannelse, i stabsrutiner og stabserfaring. Endvidere er lysten og evnen til at træffe beslutninger blandt mange officerer meget begrænset, initiativ bliver ikke honoreret i alle lande. Dog – tiden modner alt.

Topusko

Den 1. april rykkede staben til Topusko i den centrale del af Sektor Nord. Hovedkvarteret skulle indrettes på en skole, der på grund af krigen havde mistet sit elevgrundlag. Imidlertid var skolen allerede besat af en jugoslavisk bataljon, der måtte flyttes, inden hovedkvarteret kunne etableres. Sektorstaben blev derfor indkvarteret på et nærliggende hotel, hvor det indledende stabsarbejde fandt sted på sengekanten.

I løbet af de første uger blev efterhånden de fleste pladser i staben besat, og et antal enkeltpersoner og enheder blev attacheret hovedkvarteret, men stabsarbejdet kunne ikke gennemføres på en hensigtsmæssig måde, så længe hovedkvarteret var placeret på hotellet. Hver gang der skulle iværksættes initiativer, blev der afholdt et møde. Møderne havde karakter af brainstorming og diffuse drøftelser. Fra dansk side forsøgte man at strukturere møderne - hvilket hjalp noget. Det var nødvendigt at bevare et godt humør, så efter hvert møde sang vi "We'll meet again, don't know where, don't know when".

Staben

Sektorstabene er etableret efter samme principielle organisationsskema. Dog er sektorchefen bemyndiget til at tilpasse staben til lokale forhold og til at anvende personellet i henhold hertil. Staben består af 19 officerer - seks danske, syv nigerianske og seks polske. Når dertil kommer militære observatører, enkeltpersoner og enheder, nærmer antallet af officerer sig 100 fra 14 forskellige lande. Det siger sig selv, at med så mange lande repræsenteret, stilles der store krav til smidighed i samarbejdet.

Organisationen har endnu ikke fundet sin endelige form. Således er Deputy Sector Commander ikke samtidig stabschef. Denne stilling varetages af Senior Logistics Officer, der under udstationeringen er udnævnt til oberst. På længere sigt er det en uholdbar situation, stabschefen bør være en person med omfattende stabserfaring.

Dagligdagen

Arbejdet i staben styres principielt af stabschefen, der på daglige morgenmøder udgiver sine instrukser. Endvidere styres staben af interne procedurer, men inden for de enkelte sektioner afhænger procedurerne af sektionschefens nationalitet.

Der er stor forskel på procedurerne i en NATO-stab og i en FN-stab. I en NATO-stab følges en række standardprocedurer, og personellet har i nogen udstrækning samme uddannelse. Det er ikke tilfældet i en FN-stab - her findes i højere grad forskellige kulturer og politiske systemer, der skal samordnes – en lang, men spændende proces. For at denne proces kan gennemføres, er det vigtigt, at man er socialt opmærksom på hverandre, og at man i fritiden ikke isolerer sig inden for nationerne. I HQ/SECTOR NORTH bliver der gjort meget for at stimulere det tværnationale sammenhold.

Det udadvendte arbejde er mere i overensstemmelse med de procedurer, vi kender. Det gælder eksempelvis:

• skriftlige og mundtlige befalinger,
• direktiver,
• stabsbesøg,
• inspektioner,
• chefmøder.

Militærpoliti (MP)

Det danske militærpolitielement består af en oversergent og fem sergenter, der sammen med MP-personel fra øvrige kontingenter indgår i Militærpolitikompagni/UNPROFOR. Danskerne er sammen med otte nigerianske og seks polske MP-folk formeret i et MP-detachement, der er attacheret HQ/SECTOR NORTH. Detachementet er under kommando af en polsk kaptajn. Tjenesten gennemføres i treskift med personel fra alle nationer i hvert skift. Arbejdssproget er engelsk. Opgaverne omfatter trafikforhold, disciplinære forhold samt overvågning. MP skal efterforske alle trafikuheld, hvor FN-køretøjer er indblandet. Endvidere kontrolleres, at FN bestemmelser for anvendelse af køretøjer overholdes, og at såvel FN som lokale bestemmelser for færdsel overholdes.

Gruppens disciplinære opgaver omfatter blandt andet efterforskning ved ulovlig besiddelse af våben og sprængstof, ulovlig fotografering, bortførelse etc. Efterforskninger kan også have til formål at tilbagevise beskyldninger fra det lokale politi mod FN-personel.

Overvågning omfatter blandt andet iagttagelse af vejnettets tilstand og af FN-personellets adfærd i relation til udgivne bestemmelser.

Vilkårene for MP-tjenestens gennemførelse har i de første måneder været vanskelige. Det skyldes blandt andet, at detachementet har manglet køretøjer, MP-materiel og kommunikationsudstyr. Når tjenesten alligevel, generelt set, er gennemført på tilfredsstillende måde, skyldes det, at det er lykkedes at etablere et godt samarbejde såvel internt som med de lokale myndigheder i sektorerne.

Konklusion

De første måneder i hovedkvarteret har været vanskelige. Ikke underligt! En ny mission og mange forskelligartede nationer og kulturer, der skal bringes til at samarbejde. Rutiner og procedurer har været vanskelige at etablere, men dag for dag spores fremskridt. De danske officerer har ved positiv stædighed været en god katalysator for stabsarbejdets gennemførelse. Det har været godt at være dansker. Arbejdet har været spændende og udfordringerne gode og store. Arbejdets første resultater har vist sig.

Demilitariseringen er med enkelte undtagelser tilendebragt i Sektor Nord, og der er de fleste steder skabt stabile forhold. Disse resultater kan alle deltagende nationers personel være stolte af!

---

Kilde: Hærnyt 2/1992
Oprindelsesår: 1992
Publiceret: 30. november 2018