Gensynstur 2001 til Krajina

I begyndelsen af juli 2001 var jeg på en 14 dages ferie i Kroatien, og var i den forbindelse på en endagstur rundt i det gamle Danbat område.

Turen gik i bil fra Zagreb over Karlovac og Karlovac Crossing til Topusko, videre over Glina til Dvor og Kostajnica og slutteligt fra Kostajnica over Sisak tilbage igen til Zagreb.

Den gamle Karlovac Crossing lignede til dels sig selv, blot at en "fejemaskine" havde ryddet op. Nogle huse - især de større - var genopbygget. De to hærgede broer var under restaurering da vi passerede. Ved det serbiske checkpoint var opført en fin kaffebar. Det gamle hus serberne brugte var fuldkommen nedbrændt og stod kun som en tom ramme i et vildnis af buske.

Det var en rar fornemmelse at komme til Topusko igen. Hotellet summede af livlig aktivitet, men lignede i forbløffende grad sig selv. Tydeligvis havde det genvundet sin status som rekreations-hotel og kurbad, og det vrimlede faktisk med mennesker i hotelområdet. Men det var ikke sat i stand over det hele, og nogle fløje bar meget præg af krigens sidste fase.

Det gamle hovedkvarter - Topusko skole - var under ombygning, og havde tilsyneladende ligget uberørt siden FN forlod det. Vi fik af håndværkerne lov til at smutte ind og kigge os omkring. Det meste var ved det gamle. De havde fået sat nye døre i indvendig og havde fjernet vagtrummet. Den store kirke i Topusko var fuldkommen genopbygget. Den mindre kirke var temmelig forfalden.

Vi kørte videre gennem Glina og bjergene til Dvor, hvor vi spiste frokost i det store vejkryds, hvor der udover den gamle cafe også var en købmand. Området hvor lejren havde ligget var svært at få øje på. Jeg navigerede efter de store siloer og skolen, men jeg skulle kigge nøje efter, før jeg erkendte at jeg stod midt i den tidligere lejr. Det eneste der var tilbage, var en bunke smadrede FN-busser, der lå skubbet til side længst nede bagved.

Turen gik på vejen langs floden gennem spøgelsesbyen mod Kostajnica. Landsbyerne husede igen folk, jeg vil gætte på at lidt over halvdelen var komplet genopbygget. Turen til Kostajnica langs floden var meget smuk. Vi gjorde holdt ved den gamle vaskeplads, hvor jeg lige måtte kigge efter for at identificere den igen.

I Kostajnica kom den største overraskelse. Man havde bygget en enorm omfartsvej langs floden, og nærmest spærret det meste af byen af. Ærgerligt! Men vi kunne da skimte, at man ikke havde fået genopbygget ret meget andet end den store kirke, der før blot var en umulig hob af murbrokker. Fik desværre ikke et billede af den. Broen var stadig smadret, men der var ved at blive bygget en midlertidig brosektion.

Det lykkedes at finde området hvor lejren i Kostajnica havde ligget. Det var forvandlet til en blanding af park og busholdeplads, og hvis det ikke havde været for den lille port-lignende bygning, der havde udgjort hovedvagten, havde vi ikke fundet det igen. Jeg kunne til min overraskelse mærke, at jeg ikke havde lyst til at snuse for meget rundt. Måske turen fra Dvor gennem det stadig hærgede land havde gjort mig nervøs. I hvert fald blev besøget i Kostajnica lidt kort.

Tilbage over Sisak var der nærmest ingen spor af krigen.

Det var i særdeleshed spændende at gense alle stederne og hele området, og jeg kan klart anbefale tidligere udsendte at se at komme afsted, hvis man ikke allerede har været der.

Ruten

Kilde: Karsten Gryet
Årstal: 2001