På kanten danskere udsendt til krig og katastrofe
Der er konstant danskere udsendt til krigs- og katastrofeområder. Som diplomater, nødhjælpschauffører, hjælpearbejdere – og ikke mindst fredsbevarende styrker – indgår de i et vigtigt internationalt arbejde. Langt væk fra familien og hverdagen i Danmark.
En række danskere fortæller åbenhjertigt og ærligt om oplevelser på den anden side af mellemmenneskelige skel, om naturmæssige katastrofer, om glæde midt i den dybeste sorg, om kynisme og naivitet, om mørket og om lyset.
Hvad driver helt almindelige danskere ud i ualmindelige situationer, og hvilke konsekvenser har det for deres familier og fremtidige liv?
I bogen På kanten – danskere udsendt til krig og katastrofe, der udkommer på FN-dagen, følger vi 12 danskere, som trods vidt forskellige baggrunde og erhverv har det til fælles, at de ønsker at gøre en forskel og leve et meningsfyldt liv – også selvom det betyder, at det er et liv på kanten.
Medvirkende: læge Vibeke Brix Christensen, læge, nødhjælpschauffør Marc Huusfelt, bygningsingeniør Niels Østergaard, hundefører Kirsten Savnik, psykolog Anne-Sophie Dybdal, krigskorrespondent Rasmus Tantholdt, projektleder Kirsten Nielsen, retsmediciner Steen Holger Hansen, lærer og tandplejer Elsebeth Kolstrup, sygeplejerske Merete Engells, veteran Thomas Tørnqvist og diplomat Henrik Kolstrup
Data
Forfatter: | Maria Rørbæk |
Udgivet: | 2007 |
Forlag: | Schultz Forlag - Gyldendal |
Sider: | 165 sider |
Pris ca.: | DKK 199,- |
Sprog: | Dansk |
Links
Lån den på biblioteketKilde: https://www.unprofor.dk/litteratur/paa-kanten