Af overkonstablerne M. Raun og K. Jørgensen.
Udgivet første gang i Hærnyt nr. 1, 1992-1.

I midten af februar fik vi en opfordring til at melde os som frivillige til den danske FN-styrke i Jugoslavien. Da vi før har været udstationeret som FN-soldater på Cypern, lå der en chance for en ny udfordring, så selv med de få dages betænkningstid gav det ikke noget problem at træffe beslutningen.

Den udfordring og spænding der ligger i noget, man intet kendskab har til, er den egentlige grund til at vi meldte os, det gælder såvel kulturelle og religiøse aspekter som muligheden for at få afprøvet, om ens uddannelse nu også kan bruges under så ekstreme forhold, som vi uden tvivl vil møde i Jugoslavien.

Men ventetiden er lang, og man får ingen informationer hverken fra FN-afdelingen eller regimenet. Er man med i styrken eller er man ikke? Kan man begynde at forberede sig? Der er jo meget, man gerne vil have ordnet, inden man skal være væk i længere tid. Men sådan skal det åbenbart være – spænding til sidste øjeblik.

Mange tanker går på hvilke forhold, man kommer ud til. Hvordan ser befolkningen på FN-styrkernes tilstedeværelse? Hvordan ser landet ud? Er det virkelig så ødelagt som medierne fremstiller det? Hvis det er, hvilke forhold kommer man så til at bo under? Er der huse eller skal man bo i telte?

Vi forventer, at det først og fremmest er tilstedeværelsen, der tæller. Vi er forberedte på, at der kræves meget arbejde. Alt skal bygges op fra grunden og ikke som på Cypern, hvor alting var på plads.

Hvordan bliver maden? Bliver det feltrationer, som man hører FNsoldater i Irak/Kuwait har levet af i snart et år? Eller får man dansk mad? Kan man købe cigaretter og slik? Hvad med fritiden? Det skulle der jo gerne blive lidt af. Vi håber, at der bliver mulighed for at lægge uniformen, så man kan komme ud blandt befolkningsgrupper, der ikke er påvirket af FN-soldaternes tilstedeværelse. Vi vil gerne se nogle af Jugoslaviens seværdigheder. Bare det at komme ud blandt andre mennesker har stor betydning, det kan være belastende at være sammen med de samme mennesker i ugevis. Vi håber også, at der bliver mulighed for at få talt med FN-soldater fra andre nationer, se hvordan de arbejder, og måske opleve kammeratligt samvær mellem nationerne.

Der vil altid være mange spørgsmål – måske får man svar på dem alle – måske ikke. Men spændende bliver det.

---

Kilde: Hærnyt, 1/1992
Oprindelsesår: 1992
Hold: 1
Publiceret: 2. maj 2019