Balkan er stadig et uroligt hjørne.

Jeg ankom til hovedkvarteret for Sector North/United Nations Protection Force i Topusko den 15. marts 1993. Topusko ligger ca. 80 kilometer syd for Kroatiens hovedstad Zagreb. Efter et par dages introduktion overtog jeg kommandoen over Sector North den 25. marts 1993 og blev dermed kastet hovedkulds ud i en blodig og grusom borgerkrig på Balkan. Jeg overtog kommandoen fra den nigerianske Brigadier Mussa Bamaiyi, der havde haft kommandoen fra sektorens oprettelse i april 1992. Den kroatiske hær havde i januar og igen i marts 1993 gennemført omfattende angreb ind i de af FN sikrede områder. Senest den 9. marts havde kroaterne angrebet over floden Sava og havde oprettet et brohoved i den serbiske del af den danske bataljons ansvarsområde. Situationen var højspændt, og FN havde mistet sin autoritet. Den første opgave var at få stabiliseret situationen og få genskabt respekten for FN. Det var en til tider ret hektisk opgave, som det fremgår af mine dagbogsnotater fra denne periode.

”Søndag den 25. april 1993 var jeg på inspektionsrunde ved DANBAT 3, som var den danske bataljon i United Nations Protection Force (UNPROFOR) i Krajina, den del af Kroatien, der blev benævnt Sector North.  Bataljonen havde oberst Jan Scharling som chef.

Dagen gik med rundtur i A-, B- og C-Coy områder. Disse kompagnier er i modsætning til D- og E-Coy placeret i ”varme” områder på konfrontationslinjen mellem kroaterne og serberne.

Kroaterne angreb over floden Sava i begyndelsen af marts måned og etablerede et brohoved omkring landsbyen Blinski Kut i den serbiske del af Sector North. Jeg havde gennem de sidste 3 uger forhandlet med kroaterne og serberne for at skabe en fredelig løsning på problemet.

Jeg brugte mange timer i Blinski Kut og langs Sava flodens bred - også i Sunja. Selv om kroaterne endnu ikke havde underskrevet en aftale om ”fred langs Sava”, havde DANBAT´s ”jernring” og specielt A-Coy meget håndfaste håndtering af situationen bevirket, at der den sidste uge havde været total fred i området. Kroaterne var rent faktisk ved at trække sig ud af brohovedet. De havde kun ca. 25% af angrebsstyrken tilbage på Savas højre bred i Blinski Kut området. A-Coy/DANBAT 3 er opstillet af Jyske Dragonregiment. Chefen er major H.C.M. Rahbek, og næstkommanderende er kaptajn M. Jans. Jeg er meget imponeret over Rahbeks indsats. Han er altid med sine soldater i forreste linie. Han slapper ikke af, før han har sikret sig, at hans soldater har det godt, når de er ude på OP/CP, eller hvor de nu måtte være på poster og patruljer. Hans rolige, sikre og meget kompetente fremtræden har skabt stor respekt hos serberne og kroaterne. Jeg tror faktisk, at de krigeriske serbere er bange for ham. Jeg kan godt lide et af hans slogans: "Vælg aldrig den nemme løsning bare fordi sikkerhed er besværlig".

Ved Sisak havde A- og E-Coy i forening fået færdiggjort indretningen af de nye stillinger så meget, at forholdene for den lille by Moscenica stort set var blevet normale. I de områder af konfrontationslinjen, hvor der for 3 uger siden var minefelter og kampstillinger, gik civilbefolkningen nu rundt og ordnede haver og drak kaffe i solen. Der var også glade børn, der legede i gaderne. Skønt.

I SUNJA er C-Coy næsten folkehelte. De har fået de serbiske snigskytter fjernet, så nu er det blevet sikrere at færdes i området.

C-Coy/DANBAT 3 er opstillet af Sjællandske Trænregiment med støtte fra Livgarden. Da ingen af regimenterne kunne skaffe mandskab nok, er der fyldt op med personel fra flyvevåbnet og søværnet. Til stor ros for kompagnichefen, major H. Riecke, er det lykkedes at få "sammenrendet" til at fungere godt og effektivt.

B-Coy i Camp Holger Danske er opstillet af Danske Livregiment. Kompagnichefen er major S. Bach. Kompagniets hovedopgave er kontrollen med passagen over floden Una mellem de bosniske serbere og Krajina. B-Coy´s ansvarsområde omfatter den inter-serbiske grænse, med broerne over Una ved Kostajnica og Dubica. Hovedparten af Krajinas forbindelser til de bosniske serbere og Beograd går over disse to broer samt broen ved BOSANSKI NOVI i E-Coy´s ansvarsområde.

Sidst på dagen meldte kompagniet, at der var serbiske troppebevægelser hen over broen ved Kostajnica fra Bosnien i retning mod D-Coy´s område. Der var observeret noget der lignede to infanterikompagnier. En lignende melding kom fra E-Coy fra broen ved BOSANSKI NOVI.

Efter et par gode dage ved DANBAT kom jeg ret sent tilbage til Sector North hovedkvarter i Topusko. Jeg fik en lang snak med min Civil Affairs Coordinator Charles Kirudia fra Kenya og Chief Operations oberstløjtnant Bent Sohnemann. Den 1. april 1993 gav FN Sikkerhedsråd et nyt og meget stærkere mandat til UNPROFOR. Det nye mandat bevirkede bl.a., at alle UN-enheder skulle forstærkes med tunge våben. Den danske forstærkningsstyrke var planlagt til at ankomme til missionsområdet den 29. april. Serberne i Krajina havde etableret ”Republic of Serbian Krajina” (RSK) en statsdannelse, der ikke var anerkendt af nogen. ”RSK Parlamentet” havde haft krisemøde om det nye FN-mandat og forstærkningen af UN-enhederne siden begyndelsen af april. Vi var noget spændte på resultatet af ”parlamentets” forhandlingerne. For tiden ser det ud til, at ”parlamentet” ville forkaste alle UN-sikkerhedsresolutioner fra nr. 802 og fremefter. Vi er lidt nervøse for, hvad morgendagen kan bringe. Krig eller fred. Forhåbentlig det sidste.

Mandag morgen den 26. april begyndte fredeligt med hovedkvarterets morgenbriefing kl. 0800.

Kl. 0900 ringede det kroatiske Forsvarsministerium og meddelte, at kroaterne ikke ville underskrive aftalen vedr. Blinski Kut. Dette resulterede i et hastemøde med den kroatiske forsvarschef General Bobetko i Zagreb kl. 1300. Generalmajor Petar Stipetic, der var chef for den kroatiske Operational Zone Zagreb deltog også i mødet. Operational Zone Zagreb kontrollerede alle kroatiske militære styrker i den del af konfrontationslinjen, der lå i UN Sector North´s ansvarsområde. Efter timelang diskussion med Bobetko, hvor han havde opremset alle de grunde, der var til, at han ikke ville trække en eneste kroatisk soldat tilbage fra områder, de havde erobret, måtte jeg konkludere, at hvis kroaterne ikke ville samarbejde, måtte jeg trække alle de danske FN-soldater ud af MOSCENICA og Blinski Kut området af sikkerhedsmæssige årsager. Med det udgangspunkt holdt Bobetko et langt foredrag for mig om, at jeg i stedet for at trække FN ud skulle bruge magt. Hvis jeg gjorde det, var den lokale mentalitet sådan, at man ville "ophøre med at provokere og gøre, som der blev beordret". Da han var færdig, spurgte jeg, om jeg skulle forstå ham sådan, at jeg kunne tvinge kroaterne til at trække sig tilbage fra Blinski Kut uden, at der var skrevet under på aftalen og uden, at der blev skudt. Bobetko blev helt paf, for han havde naturligvis ment, at det var serberne, UN skulle anvende magt overfor. Efter en længere kunstpause grinede han og sagde, at det var nok det, han mente. Han havde gjort sig klart, at han var blevet fanget af sine egne ord. Jeg foreslog så, at når de alligevel ville lade sig "smide ud" af Blinski Kut, så kunne de jo lige så godt skrive under på aftalen - hvad de til slut gjorde. General Stipetic var helt paf, da General Bobetko gav ham ordre til at underskrive. Aftalen var i hus. Under forudsætning af, at UN ”angriber” med min. 2 stk. Panserinfanterikompagnier, vil Kroaternes tilbagetrækning starte den 28. april kl. 0800. Med lidt held er de ude inden 1. maj.

Under mødet blev jeg ringet op fra mit hovedkvarter i Topusko, som fortalte, at ”RSK Parlament” havde forkastet alle FN-resolutioner, samt nægtet at anerkende Wance-Owen Planen. Yderligere havde man nu konstateret, at serberne havde koncentreret en brigade i området omkring skillelinien mellem DANBAT og NIBAT ned mod BIHAC-Pocket, der var en muslimsk enklave med ca. 300.000 indbyggere placeret i en ”lomme” (populært benævnt ”muslimerlommen”) mellem de bosniske serbere og Krajina-serberne. Der var sikre indikationer på, at de bosniske serbere sammen med Krajina-serberne ville angribe muslimerne i BIHAC-Pocket og dermed formentlig demonstrere deres foragt for FN, NATO og Wance-Owen Planen. Det lød noget truende. Jeg håber ikke, det udvikler sig til et nyt serbisk blodbad på muslimerne. På vej fra det gode møde med Bobetko kørte jeg via UNPROFOR Forcecommander den svenske Generalløjtnant Lars-Eric Wahlgren i HQ UNPROFOR i Zagreb for at briefe ham om situationen. Meget heldigt var chefen for UN Bosnien-Hercegovina Command, den franske generalløjtnant Philippe Morrillon hos Wahlgren. Morrillon og jeg havde absolut fælles interesser vedr. BIHAC, idet området ligger i Bosnien og er en del af UN Bosnien-Heszegovina Command. Vi aftalte på stedet, hvad Sector North og BH-Command skulle gøre for at forsøge at dæmpe serbernes evt. nye aggression ned.  Morrillon og jeg aftalte procedurer til at koordinere Sector North aktiviteter med den franske bataljon, FREBAT 3, der var stationeret i BIHAC.

Vel tilbage i Topusko tilbragte jeg aftenen med at give ordrer til bataljonerne UNMOerne (United Nations Military Observers) og UNCIVPOL (United Nations Civilian Police) vedr. iværksættelse af operation Blinski Kut den 28. april om morgenen samt foranstaltninger vedr. serbernes opmarch ved grænsen til BIHAC-Pocket.

DANBAT havde i øvrigt lidt af en kompliceret situation. Den skulle iværksætte Blinski Kut operationen med to kompagnier den 28. april om morgenen, modtage forstærkningerne i SISAK den 29. april og skærpe overvågningen af grænsen til "muslimerlommen" fra dags aften. Bataljonens føring og mandskab kunne heldigvis håndtere opgaverne. God bataljon.

---

Kilde: Bjarne Hesselberg
Årstal: 1993