Srebrenica Massakren i Bosnien i 1995

Bosnien-Hercegovina var kraftigt ramt af borgerkrigen, hvor bosniske serbere, bosniske kroatere og bosniske muslimer alle kæmpede om landet. I byen Srebrenica i det østlige Bosnien havde bosniske muslimer i 1992 overtaget området og drevet tusinder af den lokale serbiske befolkning på flugt. Yderligere tusinder blev evakueret af UNHCR i foråret 1993, hvilket den serbiske regering i Sarajevo protesterede imod.

Srebrenica lå i det hollandsk kontrollerede område, og af FN var udråbt til en af de såkaldt sikre zoner, hvor civile flygtninge kunne søge hen og være i sikkerhed under beskyttelse af FN styrkerne.

I løbet af 1995 tabte serberne store områder i Bosnien og hele det tidligere Krajina-område i Kroatien. Dette intensiverede kampene i de resterende områder i Bosnien og skabte en stigende desperation i den serbiske befolkning, hvor eksempelvis de flygtende Krajina-serbere måtte flygte videre til Makedonien.

I Srebrenica havde flygtninge mængden i 1995 vokset til omkring 40.000 bosniske muslimer. Samtidig var de bosniske serbere under fremrykning mod Srebrenica, hvor de under ledelse af Ratko Mladic bekendtgjorde, at Srebrenica skulle udryddes. Som del af dette angreb og tilbageholdt de blandt andet nødhjælpskonvojer og angreb gentagne gange de hollandske FN soldater, der også blev brugt som skjolde mod NATO's luftangreb på de fremrykkende serbiske kampvogne.

Den hollandske styrke - Dutchbat - bestod af 2 infanterikompagnier og et hovedkvarter bestående af i alt 750 soldater og 27 pansrede mandskabsvogne bevæbnet med 12,7 mm tunge maskingeværer. Da nogle af soldaterne fra Dutchbat var stationeret nær Tuzla og andre var på Leave - og blev nægtet at vende tilbage af de bosniske serbere - var den effektive styrke i Dutchbat ved Srebrenica på omkring 450 soldater. FN's regler tillod ikke UNPROFOR styrker at armere sig med morter, 25 mm kanoner eller andre tunge våben. Den hollandske styrke var derfor magtesløse overfor den fremrykkende serbiske hær, der bestod af omkring 3.000 mand med svær bevæbning, kampvogne og artilleri.

Dutchbat ved Srebrenica - ukendt kilde

Den 11. og 12. juli 1995, hvor de serbiske styrker nåede Srebrenica, forsøgte omkring 10.000 bosnisk muslimske mænd og drenge at flygte fra Srebrenica til Tuzla, der var en anden sikker zone. Af disse blev en stor del indfanget og sammen med mange af de tilbageværende mænd og drenge i Srebrenica, henrettet og smidt i massegrave. Kun omkring 3.000 mænd og drenge Srebrenica nåede efter 7 dages flugt til Tuzla.

I skrivende stund 2017 er indtil videre lidt over 8.100 lig bjærget hele eller i enkeltdele fra massegrave. Der er stadig yderligere omkring 10.000 bosniske muslimer, der savnes efter den serbiske massakre i Srebrenica.

Efterspil

Der er stadig massive forsøg fra serbisk side på at konspirere massakren til enten ikke at have fundet sted eller at være et almindeligt militært slag. Eksempelvis på den danske Wikipedia, hvor artiklen om Srebrenica er plaget af ukorrekte oplysninger og historieforfalskning. Nogle serbiske konspirationer påstår sågar, at det var den serbiske befolkning, der var de egentlige ofre i massakren.

General Ratko Mladic blev i 2017 dømt 40 års fængsel for folkemord i Srebrenica. Den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic fik i 2016 ligeledes 40 års fængsel for massakren.

Hollands ansvar for massakren

Holland blev overraskende dømt medskyldig i drabet på 300 af flygtningene, idet de hollandske soldater ikke kunne forhindre flygtningene i at blive ført væk af serbiske styrker. Denne dom fik i 2002 den hollandske regering til at gå af.

Der har været ført kritik af, at de hollandske soldater ikke forsvarede de civile. Det skal her bemærkes, dels at en soldats opgave ikke er at beskytte civile, men at nedkæmpe fjenden. Og dels at det mandat, der var givet af FN, ikke tillod FN soldater at indgå i kamphandlinger, medmindre de selv var truet. Og slutteligt - naturligvis - at 450 let bevæbnede soldater ikke ville kunne holde stand mod 3.000 svært bevæbnede soldater, hvorved et forsøg på at lægge sig imellem højst sandsynligt blot ville udskyde massakren nogle timer og koste endnu flere livet, end den gjorde.

Det er således interessant, at det blev den hollandske regering og de forsvarsløse hollandske soldater, der har måtte tage ansvaret, og ikke i stedet FN som helhed, der ikke tillod de hollandske soldater at bevæbne sig tungere og ej heller ydede tilstrækkelig opbakning og support til de hollandske styrker. Dette blev først effektueret, da NATO tog over.

Tidslinje

31.01.1995 Den bosniske-muslimske milits forhindrer Dutchbat i at patruljere og forlade deres OP'er.
08.03.1995 Efter flere ugers blokade tillader de bosniske serbere UNPROFOR at bringe nødforsyninger til Srebrenica.
09.03.1995 Hollandsk konstabel dræbt af bosnisk-serbisk morter-ild.
25.05.1995 Hollandske styrker angribes med morter og artilleri. NATO iværksætter luftangreb på bosnisk-serbisk ammunitionsdepot. Bosniske serbere tager 270 FN-soldater som gidsler.
03.06.1995 Hollandske styrker forlader et OP da bosnisk-serbiske styrker fremrykker med tunge våben.
04.06.1995 Den bosnisk-serbiske leder Mladic og FN indgår aftale om frigivelse af gidsler mod aftale om at NATO indstiller luftangreb.
22.06.1995 Efter 4 ugers blokade for konvoj lov til at køre ind i Srebrenica.
05.07.1995 Bosniske serbere iværksætter angreb på Srebrenica.
06.07.1995 Hollandsk soldat bliver dræbt under tilbagerykning af bosniske muslimer.
08.07.1995 Fire af tretten OP'er forlades af Dutchbat. 30 hollandske soldater tages som gidsler.
10.07.1995 Hollandske styrker tvinger bosniske serbere tilbage efter en ildkamp. Flere OP'er bliver forladt. Dutchbat anmoder talrige gange om luftstøtte fra NATO hvilket alle gange bliver nægtet af UNPROFOR.
11.07.1995 Den bosnisk-serbiske hær giver Dutchbat og de bosniske muslimer 48 timer til at forlade Srebrenica klokken 08:00 om morgenen. Dutchbat anmoder igen om luftstøtte klokken 12:00. NATO iværksætter luftangreb klokken 14:30. Klokken 15:00 angriber to hollandske F-16 fly et par bosnisk-serbiske kampvogne. Holland annullere yderligere luftangreb på grund af gidsler og mørke. Om aftenen møde mellem Dutchbat og bosniske serbere. Den bosnisk-serbiske leder Mladic skærer halsen over på en gris og truer de bosniske muslimer med samme behandling.
12.07.1995 Bosniske serbere omringer Potocari hvor Dutchbat har deres hovedkvarter. Derefter indtager de lejren og afvæbner Dutchbat. 35.000 bosniske muslimer bliver deponeret og i de følgende dage bliver 8.000 bosniske muslimer i og omkring Srebrenica henrettet. Senere rapporter fastslog at Dutchbat overværede nogle af henrettelserne.
13.07.1995 Kun 2 hollandske OP'er er stadig bemandet. 55 hollandske soldater tages som fanger i Bratunac. Mindre end 330 hollandske soldater er tilbage i Srebrenica.
15.07.1995 Den sidste hollandske OP forlades. 64 hollandske soldater holdes som gidsler af de bosniske serbere. Kun 10.000 af 25.000 bosnisk-muslimske flygtninge overlever den 80 kilometer lange gåtur til Tuzla.
17.07.1995 Dutchbat underskriver erklæring med bosniske serbere om at evakuationen af Srebrenica foregik retsmæssigt.
19.07.1995 Mladic underskriver aftale med Fn generalsekretær Rupert Smith om UN / NATO evakuering af Srebrenica.
21.07.1995 Dutchbat forlader Srebrenica og efterlader 14 pansrede mandskabsvogne, 18 andre køretøjer og panserværnsvåben til de bosniske serbere.
22.11.2017 Ratko Mladic dømmes ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag efter en 6 år lang retssag til fængsel på livstid for blandt andet folkedrab i Srebrenica. Mladic er på dette tidspunkt 74 år gammel.

Årstal: 1995

Kilde: https://www.unprofor.dk/krigen/srebrenica-massakren/