Operation Storm - den kroatiske erobring af Krajina 1995

Operation Storm (lokalt Operation Oluja) var den kroatiske offensiv der genindtog en del af det såkaldte Krajina-område, den del af Kroatien, som serbiske styrker have besat ved krigens start. Operationen varede 4 dage og kostede flere FN-soldater livet, herunder også danske. Selve formålet med operationen var at indtage den nyudnævnte hovedstad for Krajina-området, Knin.

Operationen startede den 4. august 1995 kl. 0500 om morgenen med kroatisk artilleribeskydning af serbiske stillinger i Sisak, Petrinja, Sunja, Strmen og Dubica. Serberne svarede igen med artilleri og morter, der dels blev skudt mod fremrykkende kroatiske stillinger ved Sava-floden, og dels mod infiltrerende kroatiske enheder i landet.

Lejren B-Coy og dens mange checkpoints i området blev beskudt med diverse våben, hvorved den første danske soldat - Claus Gamborg - blev dræbt klokken 0740 af en granat fra en kroatisk kampvogn. B-Coy lejren blev beskudt et stykke tid, indtil en kroatisk kampvogn kørte gennem pigtråden og hegnet, og beskød serbiske enheder fra sin stilling få meter fra de danske dækningsanlæg. Under beskydningen blev en lastbil og en dieseltank antændt.

Et af de mange checkpoints, ND 46, blev overmandet, og soldaterne tvunget ud af dækningsanlæggene og anvendt som skjold ved serbernes tilbagetrækning. Derefter blev de efterladt ved en serbisk bunker.

Senere på dagen blev 7 soldater taget som gidsler i Dubica og tvunget til Bosnien, hvorfra de krævede at den danske lejr, D-Coy, skulle overdrage alt udstyr til serberne. Imidlertid blev soldaterne ført tilbage til D-Coy igen, hvorefter lejren blev beskudt direkte med artilleri, morter og håndvåben. Ved et andet checkpoint i D-Coy´s område blev andre 7 soldater tvunget med kroaterne og brugt som skjold under deres fremrykning mod serberne.

Der strømmede tusindevis af flygtninge sydpå for at komme over floden til Bosnien, før de kroatiske styrker nåede frem. Ifølge ICTY var der omkring 200.000 serbiske flygtninge.

Lørdag den 5. august overmandede kroaterne totalt D-Coy i Dubica. Herfra satte de styrker ind for at overtage Kostajnica. Under deres march med 700 mand mod byen hærgede og brændte de de serbiske huse i området af.

Søndag havde de overvundet Kostajnica, og påbegyndte afbrændingen af serbiske huse i byen. Da serberne i 1991 og 1992 brændte alle de kroatiske huse i hele dette landområde, og kroaterne nu brænder alle de serbiske, var det meget sparsomt, hvad der blev ladt tilbage af uskadte bygninger. Beskydninger af de danske lejre med artilleri, morter og håndvåben forsætter.

Mandag var der tæt med flygtninge, op mod 70.000 mellem Topusko og Dvor, der gentagne gange blev beskudt med artilleri, fly og håndvåben. Om eftermiddagen blev 4 danske soldater fra ND 71 tvunget til at forsvare en lille bro af en flok Krajina-serbere, men de lykkedes dem at flygte. De gemte sig herefter i en grøft, hvor de måtte opholde sig i cirka 3 døgn, før det var muligt at redde dem.

Henrettelsen af handicappede civile

Kampene forløb i endnu en uges tid, før der kom normale tilstande i området. I denne periode henrettede formodentlig kroatiske soldater ni handicappede voksne og en kvindelig plejer på en skole i Dvor. Denne episode er stadig uafklaret ved krigsforbryderdomstolen. Flere vidner har givet forklaringer til diverse medier, hvor nogle har meldt, at gerningsmændene var ikke-identificerbare personer med hætter og camouflagetøj uden mærkater, mens andre mener det var kroatiske soldater, eftersom de serbiske soldater var flygtet fra området. Kilder andre steder hævder, at de serbiske soldater foretog henrettelserne, før de flygtede.

Ligeledes i Dvor var der kampe hus til hus, hvor kroatiske soldater henrettede serbiske krigsfanger, efterhånden som disse løb tør for ammunition eller overgav sig. En i ex-Jugoslavien desværre ganske normal handling.

Vejene i området blev i øvrigt tilført tusindvis af effekter i form af flygtningenes efterladte ejendele. Krajina blev stort set mennesketom, ud over de kroatiske soldater, der overtog området.

Efterspil

Gennem flere omgange har massakren på ni handicappede på skolen i Dvor na Uni, Krajina, været taget op enten af medier eller af retsinstanser. Massakren fik medieomtale i foråret 2011 både i Danmark og i Serbien, da en dansk soldat fortalte om hændelsen til BT.

Den serbiske nyhedskanal PTC (Radio Television of Serbia) bidrager kraftigt til denne undersøgelse, blandt andet i form af udarbejdelse af en dokumentarfilm om hændelsen.

Unprofor.dk har takket være brugernes delte informationer været i dialog og bidraget med informationer og videoer i forbindelse med dette arbejde til journalisten Vladimir Banic, der også har været i Danmark for at interviewe den danske soldat, der udtalte sig til medierne i foråret 2011 samt chefen for den danske styrke under Operation Storm i 1995, sammen med den kroatiske chefanklager.

Der vil løbende blive fulgt op på denne undersøgelse.


Årstal: 1995