Historien om en tur til Sector West

En lille historie om hvad der kan ske, når man skal arbejder sammen internationalt og ikke har samme layout af gradstegn.

Der skulle hentes en prefab hos argentinerne i Sector West, hvilket jeg skulle stå for. Som det første kørte jeg til en af de danske lejre (kan ikke huske om det var Dvor eller Kostajnica) hvor jeg skulle samle en lastbil op, der kunne fragte containeren. Derfra kørte vi i eskorte til den Argentinske lejr, der var informeret om vores ankomst.

Da vi ankom efter en længere køretur viste det sig, at der ikke var styr på noget som helst. En argentinsk major tog pænt imod os, men grundet deres uorden i sagerne blev jeg hurtigt irritabel, til trods for deres ellers store gæstfrihed. Ingen vidste hvor containeren var, selv om de vidste vi kom og hentede den. Og da den endelig blev fundet, var den ikke gjort klar til flytningen.

Majoren var meget nervøs og det gik op for mig, at han ikke havde begreb om min rang - dels fordi de ikke kender vores gradstegn, og dels fordi jeg nok tiltalte alle og enhver på en måde, der inden for deres rangorden tilkendegav en høj rang. Deres tiltaleformer mellem forskellige grader er meget adskilt, modsat hvad vi havde vænnet os til i Topusko. Der havde vi en mere fri tone, hvilket var blevet bestemt, da vi ikke var flere danskere, og en hakkeorden derfor ville være for besværlig.

Han tog mig lidt rundt for at vise mig både deres lejr og lidt af byen, de boede i. Efter nogle timer, hvor han til sidst bød på middag i officer-messen, lykkedes det dog for ham at få lidt mere styr på tingene, blandt andet ved hjælp fra en kaptajn, der blev kostet rundt med på må og få og serverede drikkevarer. Jo mere de viste eftergivenhed, jo mere tillod jeg mig nok. Så der blev foranstaltet ekstra after-dinner med drinks, hentet frugt og nødder fra det lokale marked (af kaptajnen) og jeg ved ikke hvad.

Til sidst, da den berygtede Prefab var blevet læsset på lastvognen og denne sendt afsted, takkede jeg af for at køre tilbage til Topusko. De spurgte lidt til bilen og kaptajnen kom med en lille bakke med et glas te, inden jeg skulle køre, og til sidst kunne de ikke dy sig for meget forsigtigt at spørge, hvilken rang jeg havde. Her tog jeg lige en kort tænkepause men trak så på smilebåndet og sagde at jeg var Korporal.

Derefter hoppede jeg ind i bilen og forlod skyndsomt Sector West og en flok måbende argentinske officerer.


Kilde: Karsten Gryet
Årstal: 1993