Den kroatiske erobring af området omkring byen Medak

Operation Medak Pocket

UN at Medak Pocket

Operation Medak Pocket (på kroatisk: Medački džep) var en militær operation udført af den kroatiske hær mellem den 9. september og den 17. september 1993. Operationens forløb var indtagelse af området omkring byen Medak i den sydlige Lika region i Kroatien, der på det tidspunkt var under kontrol af oprørske krajina-serbere. Canadiske og franske fredsbevarende styrker forhindrede til dels operationen efter et længere slag.

Medak var omringet fra tre sider af kroatiske styrker forud for operationen. Offensiven begyndte om morgenen den 9. september med tungt artilleri, hvorefter 9. Guards Brigade, 118. Home Guard Regiment, og Special Police Units of the Ministry of the Interior rykkede ind i området med hvad der blev anslået til cirka 2.500 soldater. Den kroatiske styrke var tungt bevæbnet med blandt andet T-72 kampvogne samt artilleri og mindre tunge våben.

Som modtræk til den kroatiske offensiv besluttede UN at indblanding var nødvendig. 875 soldater fra Second Battalion / Princess Patricia's Canadian Light Infantry blev beordret til at rykke ind i området, ledsaget af to franske mobile enheder. De blev instrueret om at placere sig mellem de serbiske og kroatiske enheder.

I de fleste tilfælde i den jugoslaviske borgerkrig, havde tilstædeværelsen af fredsbevarende styrker overbevist lokale enheder om at neddrosle aktiviteterne. Men på dette tidspunkt lige havde været nogle dramatiske fejlede forsøg på at varetage nogle af de beskyttede områder. Forberedt på at FN's tilstædeværelse kunne blive ignoreret, var alle fredsbevarende styrker i Medak fuldt bevæbnet og transporteret via M-113 pansrede mandskabsvogne. Bevægningen indeholdt blandt andet C-6 middeltunge maskingeværer, C-7 automatrigler, C-9 lette maskingeværer og 84 mm Carl Gustav panserværnsraketter. Derudover medbragte den franske styrke The 81mm morter og pansrede mandskabsvogne med guidede panserværnsraketter.

Straks efter ankomsten påbegyndte de fredsbevarende styrker opførelsen af dækningsanlæg. Dette blev mødt med et artilleri-angreb fra den kroatiske styrke med mere end 100 nedslag. Ødelæggelserne heraf var kun lette, og styrkerne kunne bruge ophold i beskydningen på at reparere skader. Fire canadiske FN-soldater blev såret under beskydningen.

Omkring samme tidspunkt som FN styrker ankom, rykkede serbiske styrker ind i området for at blokere den kroatiske fremrykning. Den kroatiske styrker var herefter låst fast i kontrol med det meste af området, der hovedsageligt var befolket af serbere.

FN-styrkerne, under kommando af oberstløjtnant James Calvin, var opsat på at se kroaterne rykke tilbage til den oprindelige grænse. Målet var at få kroaterne væk og blokere serbiske styrker fra indrykning, så området derved kunne erklæres for Sikker Zone.

Den 15. september rykkede FN-styrkerne ud og tog kontrol over forladte serbiske positioner. Ved tilnærmelse til den kroatiske stillingslinie blev de mødt af beskydning fra håndvåben. FN-styrkerne trak sig tilbage, påmonterede FN-flag på køretøjerne for at tydeliggøre deres status, og rykkede igen frem. Dette havde ingen effekt på de kroatiske styrker, da køretøjerne blev mødt med beskydning fra lette maskingeværer og antiluftskyts kanoner.

FN-styrkerne oprette midlertidige, nedgravede positioner og besvarede ilden med lette håndvåben. Sent om aftenen forsøgte kroatere flere gange at omringe FN-styrkerne hvilket blev forhindret af canadiske skarpskytter med nightvision. Den franske styrke besvarede den kroatiske ild ved at lokalisere de tunge våben og derefter beskyde dem med 22mm maskinkanoner. Dette ødelagde nogle få af dem, men fik til gengæld kroaterne til at stoppe med brugen af de tunge våben og i stedet kun anvende lette våben og håndvåben. Til alt held brugte kroaterne aldrig deres T-72 til beskydning eller angreb på FN-styrkerne. Dette til dels da de muligvis ikke ønskede en større konflikt med FN og dels da de havde meget få kampvogne og derfor var nervøse over FN-styrkernes panserværnsraketter og mulige NATO luftangreb.

Den følgende morgen - efter den kroatiske styrke havde mistet 27 soldater under kampene mens FN-styrker kun havde 4 sårede - indså kroaterne at de ikke ville komme fordi FN-styrker unden et større slag, og de begyndte derfor at forhandle med det resultat, at de indvilligede i at trække sig tilbage fra området med middagstid.

Op ad dagen den 16. september kunne FN-styrkerne konstatere, at kroaterne havde sat ild til flere huse i området. Mens FN-styrkerne var ivrige efter at komme ind i de ramte område, tog kroaterne sig god til med tilbagetrækningen, idet de systematisk nedbrændte huse. Efter kroaterne var helt ude af området kunne FN konstatere, at Medok området mere eller mindre var blevet jævnet med jorden. I alt elleve landsbyer var ødelagte. Krigstribunalet i Haag konkluderede senere at 164 huse og 148 andre bygninger var blevet ødelagt og brændt ned til grunden under den kroatiske tilbagetrækning.

Udover dette kunne observatører konkludere at 29 serbiske civile og 2 krigsfanger var blevet henrettet.

Den højeste kroatiske kommandant ansvarlig for området var på dette tidspunkt general Janko Bobetko. Han blev sigtet for krigsforbrydelser af ICTY i 2001 men døde før sagen kunne fremføres. Selve operationen blev ledet af general Mirko Norac. Norac og to andre officerer, Tihomir Orešković og Stjepan Grandić blev sigtet for krigsforbrydelser af de kroatiske myndigheder for denne operation og andre. I Rijeka i marts 2003 blev Norac idømt 12 års fængsel, Orešković 15 år og Grandić 10 år. Norac blev senere sigtet af ICTY i juli 2004 for tortur og drab på civile såvel som plyndringer og ødelæggelser.

Selve Medak-regionen er i dag stadig hovedsagelig ubeboet.